(+45) 93 93 62 95

Om os

Foreningstilskud.dk er et fundraising redskab rettet specielt mod foreningslivet.

Virksomheden bag Foreningstilskud.dk, UpFrontNet Aps, blev stiftet i 2001 og er et internetværk for fundraisere. Foreningstilskud.dk blev oprettet i 2013 på opfordring fra en række kommuner, som ønskede at kunne tilbyde deres foreninger nem adgang til information om de mange muligheder, der findes for at skaffe finansiering til store og små projekter og aktiviteter i lokalsamfundene.

Vi har mange års erfaring inden for fundraising og kender fundraiserens behov for aktuel information. Vi vil derfor løbende forsyne vores medlemmer med opdateret information om fundraising og projektudvikling gennem blandt andet vores nyhedsbrev, som udsendes en gang om måneden, vores tilskudsdatabase og en guide over fundraising for foreninger.

Vores database indeholder mere end 400 fonde og tilskudsmuligheder, primært landsdækkende – men udbygges løbende med lokale/regionale fonde og tilskudsmuligheder, i takt med at flere områder kommer med. I øjeblikket har mange kommuner valgt at give deres foreningsliv en håndsrækning ved at købe et abonnement til alle kommunens foreninger.

Desuden har vi hjemmesiden UpFrontNet.dk, som er for andre, der arbejder med fundraising. Her finder du ligeledes en tilskudsdatabase, ansøgningsfrister, en nyhedstjeneste og meget mere. 

Folkene bag:

 

Lotte Jensen er founding partner i UpFrontNet Aps og er desuden indehaver af projektudviklings- og fundraising firmaet Up Front Europe. Lotte har arbejdet med fundraising i mere end 30 år og er dermed én af Danmarks mest erfarne inden for netop dette område.

Lotte er oprindelig læreruddannet og har tidligere været ansat som projektkonsulent i DGI Østjylland, Dansk Ungdoms Fællesråd samt Fritids- og Kulturforvaltningen, Aarhus Kommune. Udover at fundraise til en lang række større projekter er Lotte en skattet underviser i fundraising. Hun har således været ekstern lektor på Syddansk Universitet med et åbent fag i fundraising på humaniora. Derudover har hun i en lang årrække været tilknyttet som fast underviser i fundraising hos Dansk Magisterforening, Teknologisk Instituts efteruddannelse med flere, ligesom hun selv har udbudt sin egen fundraisinguddannelse siden 2008.

Lotte elsker at få ting til at lykkes, og det gør de som oftest, når hun er inde over med sin kyndige konsulentbistand.

Torben Märcher er tiltrådt som direktør i september 2020 og står for den daglige drift i UpFrontNet. Han har en baggrund som skolelærer og skoleleder og arbejder desuden som frivillig inden for foreningslivet, hvor han blandt andet er bestyrelsesformand i DGI Østjylland og bestyrelsesmedlem i DGI-Huset, Aarhus. Interessen for fundraising opstod, da han i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde i Lystrup IF - Fodbold selv skulle søge midler til en ny kunstgræsbane. Lige siden har denne interesse holdt ved, hvorfor han så muligheder i at drive UpFrontNet.

Hent vores folder her, hvor du kan læse samlet om vores abonnementstyper og ydelser.

 

Sidste nyt på ForeningsTilskud.dk

  • Aktivitetspulje til kulturaktiviteter for juli og august 2021

    Ansøgningsfrist - 22.06.2021

    Puljen giver tilskud til, at nye eller allerede planlagte publikumsrettede kulturaktiviteter med billetsalg og offentlig adgang kan gennemføres under hensyntagen til COVID-19-restriktioner og -retningslinjer for eksempel med reduceret publikumskapacitet.

  • 5 nye community engagement grants

    Nyhed - 17.06.2021

    Ungdommens Røde Kors´ lejr Frøen i Sønderjylland er blandt de fem seneste modtagere af et Poul Due Jensen Community Engagement Grant.

  • Foreningshuset MO.VE

    Nyhed - 17.06.2021

    I Nykøbing Falster har en fodboldklub inviteret andre brugergrupper ind i det kommende klubhus for ambitionen er at skabe et fælles foreningshus, hvor de lokale brugere kan mødes om forskellige aktiviteter, som ikke kun er fodbold.

  • Trods corona blev gymnastikopvisning en dobbelt succes

    Nyhed - 17.06.2021

    DGIs sommerforevisning på Nørre Vosborg blev ikke bare en god oplevelse for gymnaster og publikum. Foruden succes med at gennemføre eventet som alternativ drive-in forestilling, åbnedes der også op for nye muligheder.

  • Tag på isjagt i naturen

    Nyhed - 17.06.2021

    Undersøgelser viser, at vi er vilde med at være ude i naturen. Denne sommer kan du og familien ti steder rundt om i Danmark kombinere en gåtur i vores natur med en jagt på is.